Drukner du i perfektionisme? Brug denne stressfri skriveproces til at producere dit bedste content uge efter uge

Tæm-perfektionisten
madellein-blog

LÆSETID: 11 min.

Sidst opdateret: okt 14, 2018 @ 14:22

Undrer du dig over, hvordan du balancerer dine høje standarder med at skabe content regelmæssigt? Og vil du gøre dette uden at falde i perfektionist-fælden? Her er 9 tips til at tæmme perfektionisten gennem hele skriveprocessen. Gør dig klar til en stressfri skriveproces!

I Harrys dagdrøm er hans seneste blogindlæg gået viral.

Tusindvis af mennesker har skrevet til ham og takker ham for sine bevægende ord.

Journalisterne vil have fat i ham, og alle hans guruer har inviteret ham på luksusmiddage.

Yes! Endelig har han gjort det!

Han har skrevet det perfekte blogindlæg.

Blogindlægget over dem alle. Det, der har vist, hvad han i virkeligheden duer til.Kat vælter vinglas

Midt i Harry's professionelle våde drøm vågner han af lyden af ​​sin kat. Den har væltet et vinglas med sin anarkistiske hale.

Irriteret, men høj af sit fantasifulde eventyr, åbner han sin computer og gør sig klar til at skrive. En indre stemme har fortalt ham, at dette blogindlæg vil redde ham fra sit middelmådige liv.

Hans fingre svæver over tastaturet.

En sætning dukker op indvendigt.

Men så snart ordene dannes på siden overtager en usynlig kraft hans hånd og slår ringfingeren ned i slet-knappen.

"Ikke godt nok!" siger Harry med sammenbidte tænder og fortsætter sin interne dialog:

"Ingen vil kunne lide det. Det er en lorte-sætning. Jeg kan gøre det bedre! De vil ikke gide læse det her makværk! Tag dig sammen og skriv noget fantastisk! Nu!".

4 timers intern råben og skrigen senere, og Harrys skærm er stadig blank.

De beroligende følelser fra hans dagdrøm er forsvundet som et skib i tågen og er nu erstattet af et galopperende hjerte og svedige hænder.

Endnu en gang har perfektionismen spildt Harrys tid og energi og efterladt ham ude af stand til at skrive. Og han kan ikke få adgang til den kreativitet, han engang havde.

Der er intet galt med at stræbe efter storhed

Men hør lige her: Der ikke noget galt med Harrys dagdrøm.

Dagdrøm alt, hvad du vil.

Visualisér.

Fantasér.

Stræb efter storhed!Jeg venter til det er perfekt

Gør det!

Men hvad Harry ikke indså, var den enorme kløft mellem hans sofistikerede vision og vanskeligheden ved at bringe den vision til virkelighed.

Han var faldet i perfektionisme-fælden.

Men alt perfektionisme er ikke dårligt, Harry kunne sagtens have grandiøse visioner, og samtidig føre dem ud i virkeligheden uden unødvendig stress.

Vil du lære, hvordan du skriver eminente blogindlæg, der bliver bemærket og læst? 

Få min guide: 3 kraftfulde teknikker, der gør gode blogindlæg eminente

Ikke al perfektionisme er dårligt

De fleste af os falder i samme fælde, som Harry gjorde, og står tilbage med en genial evne til at fantasere, men ingen evne til at få arbejdet gjort på en stressfri måde.

Og jeg forstår det godt. Vi ønsker alle at gøre vores absolut bedste.

Sandheden er, at al perfektionisme slet ikke er dårligt.

En meta-analyse af 43 undersøgelser om perfektionisme fandt en forskel mellem 'perfektionistisk stræben', og dens onde fætter, 'perfektionistiske bekymringer'.

Og forskellen mellem de to?

'Perfektionistisk stræben' betyder, at du er i stand til at sætte høje, men realistiske og opnåelige standarder for dig selv. Og at du arbejder proaktivt mod disse mål. Dette øger dit selvværd og kan holde udbrændthed for døren.

'Perfektionistiske bekymringer', betyder, at du bekymrer dig om at lave fejl og om ikke at være god nok. Og at du sætter standarder, der er umulige at nå. Du bliver også nemt lammet af frygten for at fejle. Og derfor bliver du nemmere udbrændt, får angst, og endda seriøse helbredsproblemer.

Så hvordan bevarer du dine høje standarder og producerer dit bedste arbejde uge efter uge?

Og hvordan gør du dette, uden at falde i den dårlig ‘perfektionist-fælde'?

Her er 9 tips til at tæmme din perfektionisme og gøre skriveprocessen stressfri.

Når du lærer disse 9 trin, vil du se, hvordan din utæmmede perfektionist bliver til en bevidst skaber på ingen tid.

1. Inspiration

Den utæmmede perfektionist vil se på en kollegas strålende arbejde og tænke: "Åh nej! Jeg sucker for vildt! Hun er meget bedre end jeg er. Jeg kan ik’ finde ud af en skid. Jeg dropper det hele! ". Hun blokerer derfor konstant for ny inspiration.

Den bevidste skaber vil være nysgerrig på alt og tænke: "Wow, det er interessant! Hendes ordvalg og brug af billedsprog og metaforer er fængende. Hvad kan jeg lære af det? Hvordan kan jeg bruge det i mit eget arbejde?"

TIP TIL AT TÆMME DIN INDRE PERFEKTIONIST OG BLIV INSPIRERET DAGLIGT:

Lad dig inspirere af alt. Det betyder ikke, at du skal kunne lide alt. Eller være enig med alt. Men vær nysgerrig. Hvad kan du lide? Hvad kan du ikke lide? Hvorfor? Hvad gør noget eminent? Undersøg det og lær af det, i stedet for at sammenligne dig med andre.

2. Idégenerering

Den utæmmede perfektionist vil jagte den perfekte ide. Han vil afvise enhver ide, der ikke er perfekt, unik, 100% original. Han når ikke engang at få set nærmere på ideen og se, om der kunne være andre vinkler. Han får derfor svært ved at finde på brugbare idéer at gå videre med.

Den bevidste skaber vil undersøge ideen nøje, også selvom den ikke virker banebrydende til at starte med. Han har en proces til at vurdere alle ideer, uden at dømme, og vil stille sig selv de rigtige spørgsmål for at finde ud af, hvorvidt ideen er værd at forfølge.

TIP TIL AT TÆMME PERFEKTIONISTEN OG FÅ FLERE IDÉER

Skriv alle de ideer du får ned uden at dømme. Du ved aldrig, om en halvbagt idé kan udvikles yderligere, eller sammensættes med en anden halvbagt idé, og dermed blive til noget unikt. Når du vurderer hvilke ideer du skal forfølge, skal du overveje, om det er i overensstemmelse med dine værdier, om du egentligt synes, det er interessant, og om dit publikum er nysgerrig på det. Stil dig selv disse spørgsmål:

Får jeg en følelsesmæssigt reaktion på denne ide?
Har jeg en mening om dette emne?
Er jeg spændt og ser frem til at dykke dybere ned i det?
Er dette noget mit publikum er interesseret i?

3. Research

Den utæmmede perfektionist fortsætter med at researche i uendeligheder. Også efter hun har samlet de nødvendige data, fakta, historier og erfaring hun skal bruge. Hun er i konstant frygt for, om hun nu ved alt - og så lidt til. Hun tror, at hun skal skrive om hver lille detalje og mangler derfor det store overblik. Derfor ender hun med at kommunikere noget, der ikke er brugbart for hendes publikum.

Den bevidste skaber indsnævrer sit emne. Hun ved, at hun ikke skal tage fat på emner, som hun ved alt for lidt om. Hun ved præcis, hvad hun har brug for at vide, for at kommunikere skarpt og klart. Hun vil altid have sin målgruppe i tankerne og ikke overbelaste dem med viden, der ikke er relevant for hendes pointe.

TIPS TIL AT TÆMME PERFEKTIONISTEN I RESEARCH FASEN

Reflektér over hvor meget, og hvad du har brug for af fakta og information, for at kunne skrive om dit emne på en ansvarlig måde. Gør dette inden du begynder dit research. Sørg for, at du afsætter tilstrækkelig tid af til research og definér en proces til, hvordan du indsamler den viden, så du ikke bliver overvældet, og fortsætter i al uendelighed. Lav en realistisk plan for at udvide din viden på området gradvist. Anerkend også, at du ikke behøver være ekspert på alle emner inden for dit område.

4. Samarbejdet med din underbevidsthed

Den utæmmede perfektionist skyder alt, hvad underbevidstheden kommunikerer, ned. Han vil forvente at underbevidstheden finder på ideer, der enten er fuldt udviklede eller mere originale. Han tager ikke pauser, når hans hjerne er overophedet, men forsøger i stedet at presse mere ud, og ender kun med at blive vred på sig selv, over ikke at have noget klogt at sige.

Den bevidste skaber skriver alt, hvad han hører, ser og føler fra hans indre ned, uden at dømme. Han ved, at hans underbevidsthed vil give ham fragmenter af information. Og at det er op til hans hjerne at sammensætte alt det til noget brugbare. Når hans hjerne bliver overophedet tager han pauser. Og han nyder det!

TIP TIL AT SKABE ET MERE PROFESSIONELT SAMARBEJDE MED DIN UNDERBEVIDSTHED

Hav altid en notesbog på dig og skriv alt, hvad du indvendigt hører, ser eller føler ned. Også selvom du ikke ved, hvad du skal gøre med oplysningerne lige nu. Sig altid ‘tak’ til din underbevidsthed for alt den information, den giver dig. Hvis du føler, at den giver dig ubrugeligt information, så før den nænsomt tilbage på rette spor. Anerkend, at du er mere kreativ med en afslappet hjerne, og tag pauser før den bliver overophedet.

5. Første udkast

Den utæmmede perfektionist overvejer hvert eneste ord, hun skriver. Hun bedømmer, om det lyder godt eller ej med det samme. Hun dunker sig selv oveni hovedet ved enhver kommafejl, for ikke at bruge et mere livligt sprog, eller over, at hun ikke er interessant nok.

Den bevidste skaber starter med skrive uden at tænke over ordlyden, eller om det er ‘godt nok’. Hun ved, at alle første udkast er noget lort, og accepterer, at det er rodet og kaotisk til at begynde med.

TIP TIL AT UNDGÅ BLANK-SKÆRM SYNDROM OG FÅ SKREVET DIT FØRSTE UDKAST

Anerkend, at hvert første udkast er dårligt. Start med at skrive alle dine tanker ned på papir ved at skrive uden at dømme eller tænke over ordene. Når du har tømt dine tanker og nedskrevet alt, kan du skabe en struktur for dit indlæg, og gøre dig klar til at skrive det hele igennem.

6. Ren-skrivning

Den utæmmede perfektionist spilder sin tid med at klage over, hvor dårlig hans første udkast er, og at han ikke kan finde ud af at skrive. Han vil sandsynligvis smide det væk eller blive ved med at udsætte opgaven, fordi han sidder fast i, hvor lidt han duer til.

Den bevidste skaber vil se på sit første udkast og tænke "Iih, der er stort potentiale her, jeg kan ikke vente med at rydde alt dette op! Det skal nok blive godt!" Han har sit publikum i tankerne, når han skriver rent og fokusere på, hvad der er brugbart. Han forsøger ikke at skrive en Pulitzer-vinder.

TIP TIL AT HOLDE DIT FOKUS NÅR DU RENSKRIVER

Når du renskriver, skal du først være helt klar på, hvad du vil have læseren skal føle, tænke eller gøre, efter at de har læst dit indlæg. Begynd altid med at renskrive dit indlæg for klarhed. Er der én pointe? Bakker strukturen i mit indlæg op, om min pointe? Når du har renskrevet for klarhed, kan du tilføre mere bling: Kan jeg bruge mere aktive ord? Hvilke eksempler eller metaforer kan jeg bruge til at kommunikere mine ideer? Er der et hypnotisk flow i mit indlæg?

7. Korrekturlæsning

Den utæmmede perfektionist bruger flere timer på at overveje, om hun skal bruge ordet 'vital' eller 'essentiel'. Hun bekymrer sig om, hvorvidt hun har sat alle kommaerne korrekt, selv efter den 3. korrektur gennemgang. Hun har råd til at få en professionel korrekturlæser, men hun stoler ikke på, at andre kan gøre det ligeså godt som hende selv.

Den bevidste skaber ved præcis, hvor vigtigt korrekturlæsning er for hvert enkelt projekt. En ny bog? Meget vigtigt. Hun ansætter en korrekturlæser, da hun ved, at hun ikke er i stand til at fange alle fejlene selv. Et blogindlæg? Hun har det fint med, at hun har overset et enkelt komma eller to. Hun har et system for korrekturlæsning og ved præcis, hvad der er det vigtigste at rette først.

TIP TIL EN MERE STRESSFRI KORREKTUR GENNEMGANG

Når du er færdig med at skrive, så lad det ligge i et par dage. Start så med at læse dit indlæg højt og derefter læs det igennem baglæns. På den måde er dine øjne friske, og de vil fange fejl, du ellers ikke ville have set.

8. Udgivelse og promovering

Den utæmmede perfektionist får angst, selv om hun blot skal udgive sit ugentlige blogindlæg. Hendes største bekymring er, hvad andre tænker om hende.

Den bevidste skaber glæder sig til at udgive hver uge. Er det er større projekt, som en bogudgivelse, bliver hun nervøs, men er samtidig begejstret. Hun ved, at hendes arbejde er nyttigt for hendes publikum. Hun kan ikke vente med at få det udgivet og fortsætte med sit næste projekt. Hun har en strategi og et system for, hvordan hun vil promovere sit arbejde, så det ikke bliver styret af hendes følelser. Og for at så mange mennesker som muligt får gavn af hendes ord.

TIP TIL ANGST-FRI UDGIVELSE

Lav en tjekliste for udgivelse og promovering. En tjekliste for ugentlige blogindlæg kunne måske se sådan ud: Er det korrekturlæst? Tjek. Er overskriften fængende? Tjek. Er det nyttigt for mine læsere? Tjek. Er det skimmer venligt? Tjek. Godt. Se at få det udgivet. Nu ved du, at det er godt nok.

9. Feedback

Den utæmmede perfektionist bliver sur eller deprimeret og smider alle sine projekter på gulvet, når han modtager feedback, der ikke er positiv. Måske opsøger han endda folk for at få feedback, men inderst inde forventer at blive anerkendt. Han er sjældent i stand til at modtage konstruktiv feedback.

Den bevidste skaber har et system for at håndtere negativ feedback. Er feedbacken konstruktiv? Så vil han reflektere over det og se, om han kan lære noget af det. Han accepterer samtidig, at det kan være svært følelsesmæssigt. Er det fra en sur crackpot, der ikke har noget bedre at tage sig til end mule andre? Så vil han lade det være og arbejde sig igennem de følelser der popper op. Han beder kun om feedback fra folk, han ved er professionelle. Han elsker at få konstruktiv feedback og at reflektere over, hvordan han kan forbedre sig.

TIP TIL AT HÅNDTERE FEEDBACK OG KOMMENTARER

Hvad kan du gøre for at beskytte dig mod negative, u-konstruktive kommentarer, uden at det blokerer dit kreative arbejde? Kan din assistent overtage din e-mail? Kan du blokere folk, der ikke overholder en ordentlig tone?

Når du beder om feedback, skal du sørge for at spørge nogen der ved, hvad de taler om, og som ved, hvordan man giver konstruktiv feedback på en god måde. Saml et hold af disse mennesker. De er sjældne, men de kan hjælpe dig med at blive endnu bedre.

Ret dit fokus mod din mission, ikke dit ego

Perfektionisme kan have dybtliggende psykologiske årsager, der kræver terapi at overvinde. Men oftest er det et spørgsmål om at ændre sit mentale fokus.

Den utæmmede perfektionist er fokuseret på, hvad andre tænker om hende. Hendes fokus er på egoet.

Den bevidste skaber er fokuseret på, hvordan de kan hjælpe andre. Hendes fokus er på missionen.

Så når du bliver fanget i perfektionisme, prøv om du kan skifte fokus og spørge dig selv:

Hvordan kan jeg hjælpe? Og hvordan kan jeg forbedre mig, så jeg kan hjælpe på et endnu højere niveau?

Og jeg forstår det godt.

Det er ikke en nem proces, og du vil falde tilbage i gamle vaner. Det gør jeg også.

At tæmme din indre perfektionist tager tid og hårdt arbejde.

Så det første du skal gøre nu er at bookmarke denne side, så du kan vende tilbage til den igen.

Tag et kig på listen.

Det er ikke sort og hvidt, og det er ikke definitivt om du er en utæmmet perfektionist eller en bevidst skaber.

Se i stedet på, hvor i skriveprocessen du har en tendens til at læne mere mod perfektionisme.

Skriv ned, hvad du vil arbejde på i løbet af de næste par uger.

Når du er blevet god til en ting, så kom tilbage til dette indlæg igen, og se hvad du dernæst kan arbejde på.

Og nu er det din tur. Hvad skal du arbejde på nu? Lad os vide i kommentarerne nedenfor.

Skriv en kommentar og deltag i samtalen

Efterlad en kommentar