Sådan skaber du en dybere forbindelse til dine bloglæsere (Advarsel: De vil aldrig have lyst til at forlade dig igen!)

Skab en dybere forbindelse til dine læsere
Madelleine Muller

LÆSETID: 7 min.
ORD: 1392

For at skabe en dybere forbindelse til dit publikum skal de lære dine værdier og verdenssyn at kende. Ikke hvad du fik til morgenmad, eller om lille Emma sagde 'fuck' for første gang. 

Dette er det fjerde indlæg i en serie om de 4 typer content, der opbygger et loyalt publikum og får din forretning til at vokse. 

Du gør alt det rigtige.

Du er hjælpsom og deler din brugbare viden på din blog.

Og dine overskrifter er fængende og lover noget godt.

Men alligevel er det som om, der mangler en gnist.

Jo, du få lidt besøgende hist og her - måske endda mange, men du har en følelse af (og Google Analytics fortæller dig), at dine læsere skynder sig hurtigt videre for at finde en meget sjovere fest.

Du havde håbet på, at dine ord kunne skabe den der hyggelige følelse af nærmest at sidde rundt om en virtuel pejs med en varm kop kakao sammen med dine læsere. Og du længes efter at skabe en dybere forbindelse til dem.

Den dybe forbindelse, der gør, at de kommer igen og igen og igen. At de bruger tid på dit content. At de fortæller dig, hvor betydningsfulde dine ord er for dem.

Du skal vise, ikke fortælle, dit publikum, hvem du er

Du ved allerede godt, at du ikke kan nøjes med at skabe én type content, hvis du vil se din forretning vokse.

(Hvis du ikke fik læst introduktionen til de 4 strategiske typer content kan du gøre det her)

Du skal skabe den første type content, der er direkte brugbart for din læsers situation og som derfor tiltrækker dem til din blog.

Og du skal bruge den anden type content, der viser din ekspertise og skaber autoritet.

Men der findes en tredje type content, der gør, at du opnår den dybere forbindelse, der forener dig med dine læsere.

Den type kaldes content, der forener.

Og den viser (ikke fortæller) dit publikum, hvem du er.

Og nej, de lærer ikke, hvem du er ved at få at vide, hvad du fik til morgenmad, og at dit barn sagde ‘fuck’ for første gang i går.

Der er noget helt andet, der skal til, for at skabe en dybere forbindelse til dine blog-læsere.

(OBS: Vil du have konkrete øvelser, der hjælper dig med at skabe content, der forener? Så få fat på Conscious Content Workbook nu. Du får også overskrift skabeloner og meget mere. Læs mere her)

workbook-ipad

Med Conscious Content Workbook

løber du aldrig tør for gode ideer og fængende overskrifter

Men først skal vi se nærmere på, hvad content, der forener er for en størrelse.

Content, der forener, får folk med til festen

Content der forener, sørger for, at dit publikum hellere vil være med til din fest end den anden nede ad gaden.

Denne type content er ikke ‘brugbar’ i den mest traditionelle forstand.

Det er ikke ‘3 trin til…’, eller ‘5 måder du kan…’, eller ‘Sådan overkommer du… ‘

Det er en mere kreativ og mere personlig form for content. Og det fungerer bedst, når du står foran et publikum, der allerede kender dig - eller kender til dig.

Målet med content, der forener er at forene dit publikum omkring en fælles vision, ide, tanke eller værdi.

På den måde skaber du en form for ‘tribe’ - et fællesskab af ligesindede.

Det er ikke et fællesskab funderet på geografi eller religion, eller nationalitet.

Det er ikke engang funderet på en niche eller et emne.

Det er et fællesskab funderet på et særligt værdisæt og en måde at se og forstå verden på.

Når vi finder én, der ser og forstå verden som vi selv gør, føler vi en forbindelse. Nogle gange endda en form for sjæleforbindelse. Du kender godt følelsen.

Dét skaber loyalitet.

Det er det, der gør at dine læsere kommer igen og igen.

Det er det, der gør at de hellere vil være med til din fest, end den anden lidt længere nede af gaden, som ellers serverer den samme slags vin.

Men hvordan skaber vi content, der forener?

Det kommer vi til nu.

Sådan skaber du content, der forener

For at skabe content, der forener, skal vi se det menneske, der står bag din forretning.

Dit publikum skal have et indblik ind i din person og det større formål du har her i livet.

De skal lære dine værdier at kende. Din smag. Dine holdninger og meninger.

Og nej - det er ikke din morgenmad, du skal dele (med mindre du selvfølgelig har en mad- eller ernærings-blog!).

Én måde at skabe content, der forener på, er ved at være bundærlig og dele din filosofi.

Måske du er bange for at være alt for ærlig om det, du i virkeligheden mener og tænker. Måske du tror at det vil skræmme kunder og potentielle læsere væk.

Men tænk over det engang.

Er vi ikke ALLE bange for at dele for meget ud af det vi i virkeligheden tænker?

Og hvor befriende er det ikke lige når du ser en anden være bundærlig? “Aaaah, endelig en, der siger det, jeg i virkeligheden tænker og føler!”

Du vil føle dig mere knyttet til den person, og du vil føle en samhørighed. Og en dybere forbindelse.

Synes du inderst inde, at mindfulness i virkeligheden er blevet misbrugt, og at det er en forfærdelig måde det bliver påduttet medarbejdere på i dag? Sig det!

Synes du inderst inde at det er overkill med al den sukker- og kulhydrat-angst? Sig det!

Synes du inderst inde, at dem, der bebrejder patienter for at være dumme når de googler deres symptomer og behandlingsformer i virkeligheden er elitære og udemokratiske i deres tankegang. Sig det!

Dem, du skræmmer væk er blot dem, der aldrig bliver en del af dit loyale publikum, ej hellere en ideel kunde.

Et godt eksempel på et bund-ærligt blogindlæg, der deler forfatterens filosofi med læseren er Line Dahls: Undskyld, men det i arbejder med er ligegyldigt

Hvornår skal jeg bruge content, der forener?

Du skal skabe content, der forener, når du har opbygget et minimums publikum (det publikum du skal bruge for at holde gang i forretningen).

Du kan også sagtens smide et indlæg, der forener, ind i ny og næ i mens du opbygger dit minimum publikum. På den måde fastholder du også dem, der lige har valgt at følge dig.

Men da det sjældent er søgbart, og ikke (nødvendigvis) noget, der er direkte brugbart for dit publikum, kan du ikke forvente at opbygge dit perfekte publikum kun med content, der forener. Det er mest til at fastholde og skabe en dybere relation til dem, der har valgt at følge dig.

Hvordan kan jeg arbejde videre med content, der skaber autoritet?

Der er flere måder at skabe content, der forener på.

Du kan også vise din sårbarhed og dele din personlige historie.

Eller dele dine guilty pleasures og det, der nu optager dig.

På den måde, skruer content, der forener også op for den personlige tillid. En tillid, der gør, at de føler sig sikre hos dig.

De føler, at du hører dem. At du kan lytte.

At du ikke bare er en ‘know-it-all’, som smider en masse teorier i hovedet på dem, men faktisk har prøvet tingene selv og kan være åbne om dem.

Hvis du kan være åben og ærlig og skæv og sær, vil din kunde kunne se, at du sagtens kan rumme dem og alle deres særligheder.

Og hvis du vil have konkrete øvelse og skabeloner til fængende overskrifter, du kan bruge til at skabe content, der forener (og de andre typer content), så se at få fat på Conscious Content Workbook.

Du lærer også, hvordan du kan skabe en dybere relation til dit publikum ved hjælp af de 12 arketyper, og hvordan du kan samarbejde med din underbevidsthed for at få kreativiteten til at flyde.

Når du lærer, hvordan du skaber forskellige typer content, og hvad det skal indeholde, kan du bevidst opbygge et publikum, der ser dig som ekspert, føler en tilknytning og har tillid til dig - og som får din forretning til at vokse.

Har du fået gode ideer til dit content allerede nu? Lad mig vide i kommentarfeltet nedenfor.

Læs de andre artikler i denne serie:

  1. Introduktion: 4 typer content, der opbygger et loyalt publikum ivrige efter at købe af dig

  2. Content, der tiltrækker: Sådan skriver du en blog, der fanger dine potentielle kunders opmærksomhed (inden de overhovedet aner hvem du er)

  3. Content, der skaber autoritet: Sådan skriver du en blog, der gør dig til eksperten i din målgruppes øjne

  4. Content, der motiverer: Sådan skaber du content, der motiverer dit publikum til at købe af dig

CONSCIOUS CONTENT WORKBOOK

Det ultimative redskab til at skabe flere typer content, der får din forretning til at vokse
Vil du lære at skabe content, der giver dig flere betalende kunder? Få konkrete øvelser til at skabe content, der opbygger et loyalt publikum, og får din forretning til at vokse. Løb aldrig tør for gode ideer og fængende overskrifter når du har denne workbook ved hånden. 

 

 

Efterlad en kommentar